Unge på kanten

15.03.2018 kl. 19:00 Huset No7, Herning
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Flere og flere unge havner på kanten af samfundet. Hver femte ung er i fare for aldrig at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Som noget nyt er det også middelklassens børn, der nu snubler i livet. Hvad går galt? Hvad kan vi gøre bedre?

Stadig flere unge taber kampen om det gode liv og mister fodfæstet i livet. Ifølge Rådet for socialt udsatte stiger andelen af unge der føler sig socialt udsatte eksplosivt - hvor 5 pct. følte sig udsatte i 2015 steg tallet til 14 pct. i 2017 - næsten en tredobling på kun to år. 

Nogle vender frustrationerne indad og straffer sig selv med selvskade, spiseforstyrrelser og selvmordstanker. Andre vender frustrationen udad, som pigen fra Kundby, der planlagde bomber mod skoler. Mange andre kæmper med angst, stress og rusmiddelmisbrug. Risikoen for at havne i arbejdsløshed, kriminalitet og et liv i social udenforskab vokser – også selv om man kommer fra en ressourcestærk middelklassefamilie. Hvordan skal vi forstå udviklingen – og hvad kan vi gøre ved den? Er vi ved at masseproducere fremtidens underklasse? Har de seneste års indsatser for at støtte udsatte unge fejlet? 

Lisbeth Zornig Andersen gennemgår i dette foredrag årsager til det stigende antal unge på kanten af samfundet, hvor nogle bliver hjemløse, selv om de vokset op I mærkevaretøj, mens andre skader sig selv eller pønser på hævn. Fælles for dem er, at de mistrives og har det svært med at mestre livet. Presser vi som samfund de unge for meget? Begår vi, som statsminister Lars Løkke har sagt det, “et kollektivt svigt” over for de unge? 

Du kommer til at høre om og blive klogere på følgende udfordringer og bud på løsninger; om selvskade og spiseforstyrrelser,  om senfølger af svigt i barndommen,  om vejen ind og ud af kriminalitet,  om angst og nye terapiformer,  om de voldsomme krav til de unge i dag og hvad det gør ved dem.            Foredraget trækker på den seneste ungdomsforskning, ligesom du vil få en række anbefalinger og eksempler på best practice indsatser. 

Du møder også nogle af de unge, det handler om, og får deres perspektiv på udfordringerne –  og bud på mulige løsninger.  

Foredraget retter sig mod alle, der arbejder med og/eller interesserer sig for unge på kanten af voksenlivet og samfundet, både fagpersoner, de unge selv og ikke mindst forældre, venner og familie.   

Du kan også læse mere i denne artikel på TV2: "Zornig om selvskade: Vi voksne har skabt et sygt samfund" 

Foredraget afholdes den 15. marts fra kl. 19 til 21 i Huset No 7, Nørregade 7, 7400 Herning.

Der er mulighed for køb af forsfriskninger og udvalgte bøger før og under foredraget.