DKK 131,25 Ekskl. kortgebyr

Unge på kanten

10.10.2017 kl. 19:00 Bygningen, Ved Anlæget 14B, Vejle
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 131,25 Ekskl. kortgebyr

Flere og flere unge havner på kanten af samfundet. Hver femte ung er i fare for aldrig at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Som noget nyt er det også middelklassens børn, der nu snubler i livet. Hvad går galt? Hvad kan vi gøre bedre?

Stadig flere unge taber kampen om det gode liv og mister fodfæstet i livet. Nogle vender frustrationerne indad og straffer sig selv med selvskade, spiseforstyrrelser og selvmordstanker. Andre vender frustrationen udad, som pigen fra Kundby, der planlagde bomber mod skoler. 

Mange andre kæmper med angst, stress og rusmiddelmisbrug. Risikoen for at havne i arbejdsløshed, kriminalitet og et liv i social udenforskab vokser – også selv om man kommer fra en ressourcestærk middelklassefamilie. Hvordan skal vi forstå udviklingen – og hvad kan vi gøre ved den? Er vi ved at masseproducere fremtidens underklasse? Har de seneste års indsatser for at støtte udsatte unge fejlet? 

Lisbeth Zornig Andersen gennemgår i dette foredrag årsager til det stigende antal unge på kanten af samfundet, hvor nogle bliver hjemløse, selv om de vokset op I mærkevaretøj, mens andre skader sig selv eller pønser på hævn. Fælles for dem er, at de mistrives og har det svært med at mestre livet. Presser vi som samfund de unge for meget? Begår vi, som statsminister Lars Løkke har sagt det, “et kollektivt svigt” over for de unge? 

Du kommer til at høre om og blive klogere på følgende udfordringer og bud på løsninger: om selvskade og spiseforstyrrelser om senfølger af svigt i barndommen om vejen ind og ud af kriminalitet om angst og nye terapiformer om de voldsomme krav til de unge i dag, og hvad det gør ved dem  Foredraget trækker på den seneste ungdomsforskning, ligesom du vil få en række anbefalinger og eksempler på best practice indsatser. 

Du møder også nogle af de unge, det handler om, og får deres perspektiv på udfordringerne –  og bud på mulige løsninger. Denne aften møder du Karsten Thorvald Nielsen, som var med i tv-dokumentaren "Med vold og magt i Vildmarken" på TV2. Dokumentaren skildrede det ulovlige Vildmarksprojekt, hvor børnene i løbet af projektet blev udsat for vold, ulovlig medicinering og ydmygelser af lederen af projektet. 

Karsten er idag 27 år, bor I Esbjerg, har en kæreste, læser til HF og starter på sygeplejerskestudiet næste år. Det lå ikke i kortene, at Karsten skulle lande godt i voksenlivet. Karsten har været anbragt fra han var 7 måneder gammel og har set rigtig mange institutioner indefra. Meget tidligt begyndte han et rusmiddelmisbrug og bliver som fjorten-årig første gang indskrevet til afvænning. Karsten fortæller i samtale med Lisbeth om, hvordan man finder retning og disciplin, når der ikke er voksne til at vise vejen, ligesom de taler om sårbarhed og ensomhed som en følgesvend, der kan være skamfuld at tale om.  

Foredraget retter sig mod alle, der arbejder med og/eller interesserer sig for unge på kanten af voksenlivet og samfundet, både fagpersoner, de unge selv og ikke mindst forældre, venner og familie.   

Du kan også læse mere i denne artikel på TV2: "Zornig om selvskade: Vi voksne har skabt et sygt samfund" 

Afholdes fra kl. 19 til 21 med en pause undervejs i Vejle Kulturhus, Bygningen, Ved Anlæget 14B, 7100 Vejle.