DKK 131,25 Ekskl. kortgebyr

Det ekstreme mønsterbrud – sådan ændrer du skæbne for udsatte børn - Esbjerg

23.11.2017 kl. 19:00 UC Syddanmark Esbjerg, Esbjerg Ø
Køb billet

Billetsalget slutter:

23.11.2017 kl. 19:00

DKK 131,25 Ekskl. kortgebyr

Nogle børn er født til at blive tabere. Men bliver vindere. Ikke alene overlever de en livsfarlig barndom med druk, svigt og overgreb, de får en uddannelse og når til tops i deres profession. Vi kalder dem supermønsterbrydere. Hvordan gør de det? Hvad er deres hemmelighed? Er de bare heldige? Eller har de en x-faktor?

Lisbeth Zornig Andersen fortæller med afsæt i 10 markante danskeres ekstreme mønsterbrud om livsstrategierne bag og hvad vi – du – kan lære af dem, og hvordan vi kan hjælpe dagens socialt udsatte børn og unge til at bryde mønstret og blive vindere i livet. 

 Foredraget tager afsæt i debatbogen ”Underdanmarks Jægersoldater”, hvor ti markante danskere fortæller, hvordan de udviklede sig til kampmaskiner, der ikke lod sig vælte – men også, hvad det har kostet. De ti tæller Pia Olsen Dyhr, medlem af Folketinget, formand for SF, Dennis Ceylan, professionel bokser, udtaget til OL i 2012, Lasse Einar Mortensen, sikkerhedssupervisor, Københavns Lufthavn, Kristian Ditlev Jensen, forfatter og journalist, Claus Elgaard, journalist og tidligere studievært på TV2, Karin Schwartz, OL-sølvvinder i taekwondo, Jørgen Lange Thomsen, professor i retsmedicin og statsobducent på Syddansk Universitet, Gitte Andersen, arkitekt og stifter af SIGNAL Arkitekter, Erik Nielsen, borgmester (S) i Rødovre og næstformand for KL, Mads Holger, forfatter, debattør og tidligere Folketingskandidat. 

Når læren om supermønsterbrydernes hemmelighed er vigtig, hænger det ikke mindst sammen med, at færre, og ikke flere, socialt udsatte børn i dag bliver mønsterbrydere. Kravene til at bryde med en negativ social arv er ganske enkelt blevet barskere. Eller er vi som samfund blevet dårligere til at hjælpe? 

Hvad er det, der skal til, for at børn og unge, der ikke er vokset op med et solidt fundament, skal klare sig – og i nogle tilfælde endda præstere ekstraordinære resultater? Kan vi sætte de bedrifter på formel, så indsigten kan indgå i enhver sammenhæng, der omfatter mennesker, der arbejder med udsatte børn? 

Kom, lyt, spørg – og bedøm selv. 

Lisbeth Zornig Andersen er cand. polit., stifter og leder af Huset Zornig, formand for den sociale tænketank SIF, initiativtager til Børnenes IT-Fond, tidligere formand for Børnerådet, it-strategisk rådgiver og adm.dir. for Specialisterne - og mor til fem. 

 Tid: Foredraget afholdes den 23. november fra kl. 19 til 21 med en pause undervejs. 

Sted:  UCSyd Esbjerg, Rundetårn, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø.