DKK 231,25 Ekskl. kortgebyr

Selvskader og spiseforstyrrelser - hvordan hjælper vi?

11.09.2017 kl. 19:00 VIA University College Aarhus, Bygning A, Auditorium A0.41, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget slutter:

11.09.2017 kl. 19:00

DKK 231,25 Ekskl. kortgebyr

Stadig flere lider af selvskadende adfærd, som for eksempel spiseforstyrrelser. Hvad skyldes det - og hvordan hjælper vi bedst? I Huset Zornigs nye bog "Jeg skader mig, fordi..." fortæller unge og voksne om årsager til deres selvskadende adfærd og metoder, der hjælper dem.

Selvskader og spiseforstyrrelser

Lisbeth Zornig Andersen tager dig med ind i en verden, hvor stadig flere unge og voksne gør sig selv ondt. Hvorfor gør de det? Hvad gør det godt for? Hvorfor lader de ikke bare være? Og hvis de ikke kan stoppe af sig selv, hvordan hjælper vi dem? 

Spiseforstyrrelser og selvskade fylder mere og mere, især hos unge. I løbet af en generation er ungdomskriminaliteten faldet voldsomt samtidig med, at destruktiv adfærd overfor sig selv er steget voldsomt. F.eks. er hver fjerde niende klasses pige i risiko for at udvikle spiseforstyrrelser ligesom hver fjerde har forsøgt at skade sig selv. 

Du vil i  dette foredrag blive præsenteret for hovedbudskaberne i den nye håndbog ”Jeg gør mig ondt, når…” udgivet af Huset Zornig på Gyldendal, hvor livs- og fageksperter giver deres bud på, hvorfor de unge skader sig selv – og hvad der skal til for at støtte dem i at stoppe den selvdestruktive adfærd. I bogen formulerer en række selvskadende anbefalinger til fagfolk, netværk og pårørende i forhold den bedste støtte.

Du bliver også præsenteret for forskellige terapi- og behandlingsformer, der forekommer effektive, når de unge sårbare slår kolbøtter i livet, ligesom du bliver præsenteret for mennesker – livseksperter – der har været der og fundet deres vej ud af selvskaden og spiseforstyrrelsen.  Eller lært at leve med den, som også kan være nødvendigt.

Endelig vil du blive præsenteret for den nyeste forskning på området til inspiration for dem, der vil vide endnu mere.

Lisbeth Zornig Andersen er cand. polit., stifter og leder af Huset Zornig, formand for den sociale tænketank SIF, initiativtager til Børnenes IT-Fond, tidligere formand for Børnerådet, it-strategisk rådgiver og adm.dir. for Specialisterne - og mor til fem.

Foredraget afholdes på VIA University College Aarhus, Aarhus C, auditorium A0.41