DKK 156,25 Ekskl. kortgebyr

Når selvmord er den eneste udvej - Foredrag med Bettina & Steffie

07.10.2015 kl. 19:00 Skovens Restaurant, Næstved
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 156,25 Ekskl. kortgebyr

Hvordan kan du hjælpe unge, der ser selvmordet som den eneste udvej? Kom og hør den 26-årige Steffie Boyschau, der er vokset op med svigt, anbringelser og seksuelle overgreb, og Bettina Smed, konsulent og livscoach i Huset Zornig, om hvordan de gennem en lang række af udviklende samtaler og oplevelser har udviklet et umage venskab, der har givet Steffie ny tro på livet. Bliv inspireret til, hvordan du selv kan gøre livet til forskel for en, der har mistet håbet.

Når selvmord er den eneste udvej 

 

Bettina Smed, konsulent og livscoach i Huset Zornig, og Steffie Boyschau, en udsat ung kvinde, er begge vokset op med svigt, anbringelser og seksuelle overgreb. Kom og hør dem i en hudløst ærlig samtale om livets mørkeste sider - og om hvordan man så alligevel kan komme videre, når selvmord synes at være den eneste udvej. Bliv selv inspireret til at række ud og gøre en forskel for en, der har opgivet håbet.

 

26-årige Steffie er vokset op i en såkaldt nomadefamilie – en socialt udsat familie med komplekse udfordringer, hvor alkohol og stoffer regerede, og man gerne solgte sit barn til sex for en kasse øl. Hun var indtil for nyligt indlagt på den psykiatriske afdeling på Vejle Sygehus, hvor den akutte udfordring var at forhindre, at hun tog sit eget liv.

 

Bettina er i dag er 48 år, gift og har to voksne børn, som begge er i gang med videregående uddannelser. Hun har igennem mere end 20 år arbejdet med socialt udsatte mennesker, og ved, hvordan det er – for hun har selv været der. Bettina har tidligere drevet sin egen konsulentvirksomhed med 30 ansatte, og arbejdet med mønsterbryderprojekter og vejlederuddannelser, og haft en række bestyrelsesposter inden for erhvervslivet og idrættens verden.

 

Bettina og Steffie har på trods af deres meget forskellige livssituationer udviklet en tæt og respektfuld relation, et værdifuldt venskab, som de begge sætter stor pris på. De to kvinder diskuterer livets udfordringer og udveje uden selvmedlidenhed og i en kontant, selvironisk tone, der skærer igennem fordomme og fokuserer på det, der betyder noget og forandrer livet.

Foredraget arrangeres af Huset Zornig i samarbejde med Skovens Restaurant, ved Charlotte og Lars Petersen.